Foto: Jesper Tofft

Tårnfalken: Gårdens egen rovfugl

Sammen med musvågen er tårnfalken nok den rovfugl, som kendes af flest mennesker i Danmark. De er det åbne lands rovfugle, og ses meget ofte fra vejene, når vi kører gennem landskabet i vore biler. Mens musvågenses sidde på pæle når den lurer efter din yndlingsføde, mus, hænger tårnfalken på svirrende vinger i modvinden et stykke oppe. De lever af det samme, men har forskellig jagtteknik. Har man først én gang lært den svirrende tårnfalk at kende – man siger at den ”muser” – kan man altid genkende dens karakteristiske silhuet mod himlen. Med bare en smule vind kan den hænge næsten stille på det samme sted i luften og kigge efter musene i græsset. Tårnfalkens øjne kan fra luften se noget som andre ikke kan se, nemlig frisk muse-urin, som smitter af på græsset. Derfor ved den, hvor det kan betale sig at hænge og vente til musen kommer frem.

Hos Naturmælk-producent Frode Gregersen i Forum ved Esbjerg bor der mindst ét par tårnfalke. Så tårnfalken er også den rovfugl, der udruger sine æg tættest på mennesker. Gårdens tårnfalke fanger mus på de mange græsmarker omkring gården, langs de brede grøfter, hvor musene kan overvintre, når marken efter høst og pløjning er bar, og langs å-diger ved 

Fakta: Tårnfalken (Falco tinnunculus) er én af Danmarks 3 mest udbredte rovfugle (de andre er musvåge og spurvehøg). Den lever overalt i landet, og kan opholde sig her hele året i gennem. Kommer der en streng vinter med langvarigt snedække, som gør det vanskeligt for tårnfalken at fange bytte, kan den dog trække sydpå. Tilsvarende besøges vi af nordiske tårnfalke, som hvert efterår må flygte for sne og frost. I storbyerne kan falkene lære at fange spurve, som ikke kan gemme sig som musene under sneen. I april-maj lægger tårnfalkehunnen 4-6 æg, afhængig afden aktuelle fødemængde. Den kan ikke selv bygge en rede, og må derfor overtage en anden fugls brugte rede, f.eks. fra krager eller finde en hylde på en bygning, eller som nævnt ovenfor, i en redekasse opsat på en bygning eller en høj mast. Æggene ruges i 28 dage, og ungerne kan forlade reden efter ca. 30 dage i juni-juli. De bruger derpå sommer og sensommer til selv at lære at fange bytte, for fra august-september må de klare sig selv. Èt år gamle er de kønsmodne, og cyklussen begynder på ny.

Tekst: Jesper Toft, Ravnhøj Consult, Naturrådgiver